Kollegial respons

Kontakt


Skriv en mail direkte til mig her >

eller benyt kontaktformularen nedenfor, og jeg vender tilbage hurtigst muligt.

 
 
 
 

Styrk professionalismen med Kollegial respons


Nogle gange står man som læge i situationer, hvor der ikke findes én rigtig måde at handle på eller hvor de tilsyneladende indlysende løsninger (tag det roligt og bevar overblikket, giv patienten den bedste behandling, samarbejd med kollegerne, træf et valg) ikke lige opleves så indlysende endda.


Kollegial respons* er en gennemprøvet og resultatskabende metode til reflekteret og handlingsorienteret bearbejdning af komplekse relationelle problemstillinger i lægelivet. Den fremme professionalisme og fagpersonlig indsigt og styrker deltagernes handlekompetence i det daglige arbejde.

Kollegial respons foregår i grupper a 5-10 personer og har to overordnede formål:

Problemløsning og videndeling.

 

Jeg har arbejdet med metoden i over 15 år og tilbyder Kollegial respons-forløb for læger og andet sundhedsfagligt personale. Det kan fx være faciliterede træningsforløb, med henblik på at deltagerne fortsætter med at arbejde med Kollegial respons selvstændigt eller Kollegial respons som en variation af supervision, hvor jeg fungerer som supervisor.


Hvad får man ud af det:

Mere ro i hverdagen. En evne til at gennemskue problemstillinger, så de ikke hober sig op. Større faglig selvtillid. Gladere når man går hjem fra job, også på de travle dage.  Intro-læge om udbyttet af Kollegial respons


Større indsigt i der, der udfordrer mig i min rolle som læge både i forhold til håndtering/kommunikation med patienter og pårørende, men også hjælp til at arbejde med det, der kan dræne min energi.


Det giver bedre samarbejde og forståelse for ens kolleger.

Hoveduddannelseslæger om udbyttet af Kollegial respons på afdelingen

 


Kollegial respons foregår som forløb i grupper a 5-10 personer.

Fx 4 x 3 timer + 3 timers opfølgning

Gruppen kan herefter selv arbejde efter metoden.


Vi finder i fællesskab en struktur på forløbet, der fungerer for jer.

 

* Kollegial respons som metode er oprindeligt udviklet af socialrådgiverne Ingeborg Nielsen og Lis Hillgaard omkring 1990 og siden udbredt i sundheds- og socialsektoren samt den pædagogiske sektor.



Tidligere deltagere siger:

Om metoden:

Jeg deltager, fordi jeg ønsker at tage aktivt del i, hvem jeg ender med at blive som læge.

 

En anderledes, men meget relevant metode til at forbedre sig selv i dagligdagen.

 

Jeg har fået kendskab til en metode, som kan bruges i mange sammenhænge også blot dele af den, f.eks. når der gives feedback eller man reflekterer over svære situationer. Desuden at tage det alvorligt og beskæftige sig med det, når der har været en udfordrende situation.

 

Simpelthen så befriende at lægejobbet og den gode læge må handle om andet end organer og molekyler.

 

Jeg havde ikke mange forventninger, men jeg er utrolig glad for alt det respons, der er givet i forløbet, som kan tages direkte med hjem og bruges i virkeligheden. Jeg er glad for at kunne få lov at fortsætte at arbejde med det, det er helt genialt, at man kan have en selvkørende gruppe.

 

Man lærer virkelig meget om sin egen måde at være læge på ved at lytte til og hjælpe andre med deres problemstillinger.

 

Om underviseren:

Fantastisk! Formidabel til at lade samtalen glide, flytte den til nye niveauer og styre/bryde ind når det var nødvendigt.

Top professionel. Dybt engageret. Meget interesseret i os som personer og som læger.

 

”Kære Anne. Det er tankevækkende, hvordan du som ikke læge kan lære os så meget om, hvordan vi bliver gode læger over for vores patienter, over for hinanden og ikke mindst over for os selv.”

Anne Høien Østergaard, HU-læge i Almen medicin